mandag 20. november 2017
Forside >> VinTest >> 2013 >> Champagnetest – 2013

Champagnetest – 2013

Så er vi nået til årets sidste tematest og sædvanen tro er det Champagne og andre mousserende vine. Årets festligste test! Der er et snævert felt i år med tre Cava fra Spanien, tre champagner og så en debutant i testen, nemlig en mousserende vin fra England fra det meget roste hus Nyetimber.

Og det er bestemt et spændende bekendtskab. Nyetimber Classic Cuvee er lavet på de tre champagnedruer, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier og den smager da også langt hen ad vejen som den ægte vare. Et rigtigt godt alternativ til Champagne – prisen er så også derefter.

I den prismæssigt lave ende findes et rigtigt godt køb. Det er naturligvis en Cava, for de kan altså et eller andet med at skrue en god mousserende vin sammen til en yderst fornuftig pris i det spanske. Der er tale om Sumarroca Cava Brut Reserva, som er en mellemfyldig vin med megen mousse og en smag, der er blød og behagelig og meget let drikkelig. Den er tør men med lidt ristet sødme. Ikke megen dybde, men man får altså meget for pengene. Den scorer 85/100 pts. og prisen er kr. 59,95 v/12 fl. og det er altså en skarp pris! Den fås hos Philipsonwine.com.

De tre champagner er alle Chardonnay domineret – de to er endda rene Blanc de Blancs – altså lavet på kun Chardonnay. De er også meget ensartet i stilen til den lidt lette og elegante side. Den bedste er uden tvivl årgangschampagnen, Delamotte Blanc de Blancs 2002, men det er A. Margaine Champagne Tradition, der løber med titlen Årets Champagne, da prisen på lige under 200 kr. altså er svær at slå for ægte Champagne i den kvalitet.

Du kan læse om A. Margaine Årets Champagne her.

NavnRegionÅrgangScorePris
Cava Brut Reserva – SumarrocaSpanienN/A8559,95 v/12
Cava Brut Reserva – Mont MichelSpanienN/A8575,00
Cava Imperial Gran Reserva – GramonaSpanien200789169,95 v/12
Classic Cuvee – NyetimberEngland200990249,95 v/12
Champagne Cuvée Tradition – A. MargaineFrankrig ChampagneN/A90199,00
Champagne – BonnaireFrankrig ChampagneN/A90269,95 v/6
Champagne Blanc de Blancs – DelamotteFrankrig Champagne200292299,95 v/12

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*