mandag 20. november 2017
Forside >> VinTest >> 2009 >> Champagne og mousserende vin

Champagne og mousserende vin

Så tager vi hul på årets sidste temasmagning, der traditionen tro ser lidt på vin med bobler – altså mousserende vin og champagne.

De fleste af de mousserende vine i dagens test er lavet efter samme metode, som den ægte vare fra Champagne. Det vil sige at man laver vinen ved at foretage en såkaldt andengæring på flasken ved at tilsætte gær og sukker til den allerede færdige, stille vin og så sætter man proppen på.

Denne andengæring skaber kulsyre, der ikke kan slippe ud og dermed opstår boblerne.

Man bruger både grønne og blå druer til fremstilling af mousserende vin og Champagne – til sidstnævnte er dog kun Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier tilladt.

Der er som regel klasseforskel på mousserende vin og så rigtig Champagne – men prisen er så også betydeligt højere. Men der er dog enkelte mousserende vine, der gør sig på Champagne-niveau. En af dem er italienske Ferrari, der fremstiller fremragende mousserende vin. Ferrari Perlé Rosé 2004 (testens eneste rosé) er fremstillet på de klassiske champagnedruer Pinot Noir og Chardonnay og det giver en vin, der er mellemfyldig med dejlig frugt og mousse og en ret intens men velbalanceret smag, der er meget vinøs i det. Den er let cremet og slutter dejligt langt. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 225,00 – altså samme prisniveau som champagne. Den forhandles af H.J. Hansen Vin og Magasin.

Synes man 200 kr. er lige i overkanten er en spansk Cava som regel et godt, billigere alternativ til Champagne. Mont-Ferrant Gran Cuvée er en mellemfyldig cava med fin mousse og en smag, der er meget harmonisk med en god tør smag og en god friskhed. Her er fin fylde og den smager bare godt! Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 99,95 v/6 fl. hos Brdr. D’s Vinhandel.

Hvor rosé’en godt kan klare lette kødretter, så er almindelig “lys” champagne bedst til fisk og skaldyr, hvor den så også er fremragende. Mange oste vil den også kunne klare. Skal man drikke champagne Nytårsaften kl. 24 til kransekage bør man vælge en sødlig champagnetype – ellers går det galt.

Hvor “almindelig” Champagne er blandet af flere årgang er Vintage – som navnet antyder – en årgangschampagne. De er som regel en tak bedre end cuvéerne og det er da også en Vintage, der testens bedste vin. Deutz Blanc de Blancs Vintage 2004 har intens duft af citrus, æble, lidt nødder. Den er mellemfyldig med dejlig frugt og mousse og en smag, der er knivskarp og sprød med en forfriskende syre. Her er en del mineralitet i en meget stringent, men flot smag. Lidt ung endnu. Den scorer 92/100 pts. og prisen er kr. 449,95 hos H.J. Hansen Vin og Magasin.

NavnRegionÅrgangScorePris
Cremant
de Die – Didier Cornillon
Frankrig
Rhône
N/A8475,00
v/6
Alamos
Extra Brut – Catena
Argentina20078349,95
v/12
K
Blanc de Blancs – Kurubis
TunesienN/A86100,00
Cava
Gran Cuvée – Mont-Ferrant
SpanienN/A8899,95
v/6
Clairette
de Die – Didier Cornillon
Frankrig
Rhône
N/A8475,00
v/6
Cremant
de Bourgogne – La Cave des Hautes Côtes
Frankrig
Bourgogne
N/A8799,95
(tilbud)
Cremant
de Bourgogne – Bailly Lapierre
Frankrig
Bourgogne
N/A8879,95
v/12
Perlé
Rosé – Ferrari
Italien200490225,00
(tilbud)
Champagne
– Delamotte
Frankrig
Champagne
N/A90199,95
v/12
Champagne
– Drappier
Frankrig
Champagne
N/A89139,95
v/12
Champagne
Grand Cru – Bonnaire
Frankrig
Champagne
N/A89229,95
Champagne
Brut Nature – Drappier
Frankrig
Champagne
N/A90249,95
v/12
Champagne
Brut Classic – Deutz
Frankrig
Champagne
N/A91225,00
(tilbud)
Champagne
Cuvée 733 – Jacquesson
Frankrig
Champagne
N/A91299,95
(tilbud)
Champagne
Blanc de Blancs Vintage – Deutz
Frankrig
Champagne
200492449,95

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*