onsdag 8. april 2020
Forside >> Blog >> Bourgogne på tilbud

Bourgogne på tilbud

At vinhandlere gør meget for at sælge deres vine er vist ikke nogen hemmelighed. Og det er utroligt med fantastiske tilbud vi stakkels forbrugere bliver overdynget med i reklamer. Forleden faldt jeg over “Danmarks bedste Bourgogne tilbud” fra den lokale Holte Vinlager i Roskilde. Man tilbydes bl.a. en “Pommard 2001 1. Cru Vieilles Vignes”. Før prisen er kr. 269, – pr. flaske, men nu kan man få den for 100 kr. hvis man køber 6 fl.! Det er 63% rabat!

Hallo! Når man ved, at avancen typisk er 20-30%, maksimalt 40%, hos en vinhandler, så er der noget galt.

Og så står der endvidere i annoncen: “Den (vinen) vil allerede om 3-6 måneder smage som en 250-300 kr.s vin”. Kan du se pointen? Selvfølgelig vil den det – det er jo det, den før har kostet!

Stakkels de forbrugere, der lader sig vildlede af denne annonce. God Bourgogne er desværre dyr Bourgogne. Og hos de bedste producenter koster en Bourgogne Ordinaire typisk 100 kr. En Pommard af klasse meget mere. Så gå uden om disse tilbud – du bliver sikkert skuffet.

P.S. For god ordens skyld skal jeg lige nævne, at jeg (gudskelov) ikke har smagt vinen…

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

2 kommentarer

  1. Torben Hahn Enevoldsen

    Folk der normalt handler vin ved jo udemærket godt, at der der bliver lagt godt på, når vinhandleren skal have solgt sin vin. Den omtalte Bourgogne “Pommard 2001 1. Cru Vieilles Vignes”. Før pris 269,- nu til 120,- ved køb af seks flasker. Jeg synes ganske enkelt det er lidt billigt for ikke at sige meget billigt, at komme med en sådan sønderlemmende kritik af Holte Vinlager (Roskilde)og vinen, når man ikke engang har smagt den. Efter min mening skal man ikke hæfte sig så meget ved før prisen, men hvordan vinen smager. Jeg har selv smagt den omtalte vin, og vurderer den til et sted mellem 120,- og 140,. Så der er stadig en besparelse på ca. 40,-

    Med venlig hilsen
    Torben Hahn Enevoldsen

  2. Kære Torben

    Nu er min artikel jo nogle år gammel, men pointen er stadigt den samme. Først og fremmest ønsker jeg at man som forbruger tænker lidt over før/nu priser. Det gælder stadigvæk. Her er Holte Vinlager (stadig) en af de værste syndere. Tænk bare på deres 25 kr. markeder, hvor vine er sat ned fra 70-100 kr. til 25 kr. pr. fl. Jeg tror ikke de sælger med tab til 25 kr.! Så er vinen nok heller ikke mere værd, uanset førpris.

    I din kommentar skriver du, at jeg ikke må kritisere, når jeg ikke har smagt vinen. Problemet er bare, at god Bourgogne ikke kan fås til de priser. Vinen kan da sagtens være 100 kr. værd. Jeg pointerer bare, at Pommard normalt ikke kan fås til den pris. Men jeg er da glad for, at du synes vinen er mere værd end du har givet for den – det er jo trods alt det vigtigste.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*