9. juni 2006

Primeur feberen raser! Forsalget af Bordeaux 2005 er nu i fuld gang og mange af de vigtige slotte har netop frigivet priserne eller er lige på trapperne med dem. Årgangen er, som du sikkert har hørt masser af gange før, rost til skyerne af alle vigtige vinskribenter og derfor er der for første gang i flere år lidt “hype” i forbindelse med primeur-kampagnen. Hype medfører som bekendt stor efterspørgsel og prisstigninger. Nogle vines priser er endda højere end markedspriserne på årgang 2000 – dem skal man nok undgå. Andre er prissat ganske fornuftigt.

Som i tidligere år har VinForum en oversigt over bedømmelser af de mest interessante primeurvine fra Robert Parker (Wine Advocate), Wine Spectator og Decanter. Og nu er priserne fra indtil videre 6 danske vinhandlere også lagt på nettet. Du kan således sammenligne priser fra A Vinstouw, CaliFraIta, Lautia Vino Fino, Philipson Wine, Sigurd Müller Vinhandel og Theis Vine – og de opdateres løbende. Find ud af hvor du gør de bedste køb!

Oversigterne findes på vores nye “mini-site”, Bordeaux Vin, der udelukkende fokuserer på Bordeaux. Her finder du ud over primeur-oversigterne også baggrundsmateriale om Bordeaux og et forum, hvor der kan diskuteres spændende emner fra Bordeaux. De fleste af informationerne er tilgængelige for alle mens nogle kun er tilgængelige for registrerede brugere. For fuld adgang i ét år er prisen kun kr. 29,95 – til gengæld slipper du stort set for reklamer, ligesom det højner kvaliteten af indlæggene i forum.

Du kan besøge Bordeaux Vin her

Du kan lade dig registrere til Bordeaux Vin her

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine