• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Bordeaux 2008 priserne er nødt til at falde

23. oktober 2008

Høsten er dårligt nok i hus i årets Bordeaux høst og priserne bliver først offentliggjort til foråret. Alligevel slår mange engelske vinhandlere allerede nu på tromme for at få sat priserne ned på den nye årgang. Selvom ingen endnu kender kvaliteten af årgang 2008, omend den ikke er verdensklasse, så mener vinhandlerne, at den nuværende økonomiske og finansielle krise er nok til at priserne må falde.

“Hvis vinene kom på markedet i dag, skulle det være de bedste tilbud i 10 år, ellers er der ingen, der ønsker at købe”, siger Simon Staples fra Berry Bros & Rudd. Han følges op af Robert Lench fra Bordeaux Wine Investments, som ikke tror, at nogle af de nye markeder vil være interesseret i vinene. Lench tilføjer i øvrigt, at “en eller to” engelske vinhandlere har talt om at boycotte næste års primeur-smagning.

De fleste engelske vinhandlere er enige om, at priserne på årgang 2007 var for høje i forhold til årgangens ringe kvalitet. Og er 2008 ligeså ringe vil forbrugerne ikke snydes igen og derfor må priserne ned, lyder forklaringen.

Fra Bordeaux lyder det som altid, at vinene “altid har fundet et marked” og at årgang 2008 nok skal blive solgt til den rigtige pris!

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine