Beaujolais Nouveau

Vi skal takke Romerne for at have plantet vin i Beaujolais mens vi skal takke Agences de Publicite, et fransk reklamebureau, for fænomenet Beaujolais Nouveau. Den tredje torsdag i november hvert år, sendes over 65 millioner flasker af denne unge, frugtige og over-hypede vin på gaden og masserne skriger: "Le beaujolais nouveau est arrive!"

Det er vel ikke helt forkert at spørge hvordan noget, der for blot 8 uger siden var Gamay-drueklaser på vinstokke i det sydlige Bourgogne, kan blive plukket, gæret, flasket og sendt, så det i dag står på hylderne hos vinhandlerne? Et godt spørgsmål og hemmeligheden bag kaldes maceration carbonic.

Hele drueklaser hældes direkte i gæringstankene, der forsegles. De nederste druer kvases og gæringen begynder som normalt. Men kuldioxid er et biprodukt til denne gæring og den får de øverste druer til at begynde en "intern" gæring inde i druen. Hele denne gæringsproces er meget hurtig og tager normalt kun 4 dage, hvorefter vinen gennemgår malolaktisk gæring og flaskes - det hele på 8 uger efter høsten.

Denne proces giver lette, frugtige vine, der skal drikkes indenfor de første 6-8 måneder og gerne køligt.

Oprindeligt blev Beaujolais Nouveau lavet i små mængder til at fejre høsten. I dag er det blevet et stort marketing-stunt og det endda med en vin, der nok giver fest og glæde, men som i bund og grund ikke smager synderligt godt.

Græsk vin på besøg

Siger Assyrtiko, Moschofilero, Aghiorgitiko eller Xinomavro dig noget? Hvis ikke skal du ikke fortvivle - indtil forleden anede jeg heller, hvad der gemte sig bag disse svært udtalte navne. Men det er druetyper, græske af slagsen og det er nogle af de navne grækerne gerne vil have, vi skal stifte et nærmere bekendtskab med. Derfor var alle sejl sat til, da græsk vin præsenterede sig selv på Langelinie Pavillonen med den græske ambassadør i spidsen.

I de flestes øjne er græsk vin forbundet med Retsina, det er synd og det er præcis det image, grækerne gerne vil have ændret. For der laves i dag fremragende vin i Grækenland. En lang række af nye, unge vinproducenter har indført moderne teknologi og know-how i produktionen og det har løftet kvalitetsniveauet gevaldigt de sidste par år. Hvilket da også kunne smages rundt ved de 29 udstillerborde. Der var mange glimrende vine, både på de førnævnte græske druetyper og så på de mere internationale som Syrah, Merlot og Cabernet.

Vinene var relativt moderne - altså med megen moden frugt og en stor anvendelse af nye egefade. Det var ikke alle vine, der var lige græske i det - de kunne være kommet fra andre moderne vinproducenter over hele kloden.

Der er ikke mange danske importører, der endnu har kastet sig over græsk vin. Den største er Dionysos Wine, der udelukkende importerer græsk vin og gør et kæmpe arbejde for at promovere vinene i Danmark. 8 af de 29 udstillere er således repræsenteret af Dionysos i Danmark.

Men det må være et arbejde op ad bakke - i hvert fald hvis græsk vin skal have et gennembrud hos den almindelige forbruger og ikke kun være et sjovt kuriosum hos vinnørder.

Jeg ser umiddelbart 3 hovedproblemer for græsk vin i Danmark:

1. De nye græske vine er meget moderne og internationale i stilen, så selvom nogle er fremstillet på lokale druer er stilen meget mainstream omend kvaliteten bestemt er orden. Men de adskiller sig ikke positivt fra andre tilsvarende vine.

2. Prisniveauet på de gode kvaliteter er også højt. Og når man skal vælge vin til over 100 kr. flasken, så tror jeg altså ikke, at man som det første eller andet valg tager en græsk vin ned af hylden, når nu ikke kvaliteten er bedre. Så vælger man mere sikkert...

3. Selvom grækerne slår hårdt på de lokale druer, så vil det markedsføringsmæssigt ikke være nemt at få forbrugerne til at lære disse navne. Kan du huske druenavnene jeg nævnte i starten? Nej, vel.

Så hvor hårdt det end kan lyde, så tror jeg personligt ikke græsk vin står foran det store gennembrud i Danmark. Det forbliver en lille nichespiller for feinschmeckere.