Rhône Festival i vinmarkerne

For 3. år i træk arrangerer The Wine Company Rhône Festival på vingården i Avedøre. Lørdag den 16. september åbnes dørene for en Rhône extravaganca hvor de kvalitetsmæssigt store årgange 2003, 2004 og 2005 vil være i fokus.

Rhône-dalen har gennem en årrække været danskernes foretrukne franske vinområde. Rhône-dalen varierer enormt fra nord til syd og det er denne mangfoldighed, som giver vinelskeren mulighed for at finde lige sin favoritvin. Muligheden for at udsøge sig sine favoritter ligger lige for på Rhône-festivalen 2006.

Deltagerantallet er begrænset, så det er til at komme til ved smagebordene fra de 34 udstillere.

Prisen er kr. 175,00 + gebyr og billet kan købes via BilletNet. Læs evt. mere på www.rhonevinfestival.dk.

Drop SuperToscanere - Lad os få Chianti Classico på bordet

I Italien har man mange regler. Færdselsregler, fodboldregler, bestikkelsesregler og også vinregler. Fælles for dem er, at de alle bliver overtrådt. Det ved enhver, der har besøgt landet. Nogle siger, at det er charmen ved landet. Andre... de er af en modsat opfattelse.

Vinreglerne går mest på oprindelses- og typicitetsgaranti. Altså når man køber en bestemt vin, skal man vide, at den kommer fra et bestemt geografisk område og er lavet på nogle bestemte druer på en bestemt måde. Det er samme typer regler, som man har i de øvrige EU lande og som på mange måder beskytter de klassiske vine mod oversøiske konkurrenter. Og vi som forbrugere har lært disse navne. Vi kender en Bordeaux, Côtes du Rhône, Barolo eller Chianti Classico, hvorimod vi er mere usikre når vi hører om Cachapoal Valley, McLaren Vale eller Walla Walla. Noget som de oversøiske vinlande misunder Europa - vores distinktive regioner.

Og så er det, at jeg ikke helt forstår italienerne! Især forstår jeg ikke vinproducenterne i Chianti Classico i Toscana. Efter mange års tilløb har man fået strammet reglerne op, så en Chianti Classico nu må bestå af 80-100% Sangiovese og 0-20% andre blå druer. De grønne druer er nu helt ude af lovgivningen (gudskelov) og man må også gerne lave en Chianti Classico på ren Sangiovese. Der er ingen specifikke fadlagringskrav - så her kan man stort set gøre, hvad man vil.

MEN - for der er et men. Hvorfor er der stort set ingen vinproducenter i Chianti Classico, der har en Chianti Classico som deres bedste vin? Hvorfor er alle topvinene klassificeret med den lavere IGT? Hvorfor skal de bedste vine fra Chianti Classico fremstilles på Cabernet Sauvignon eller med cabernet som en væsentlig del? Det forstår jeg ikke...

Tænk hvis man vidste, at når man købte en Chianti Classico Riserva fra en vinproducent, så fik man husets bedste vin. Lige som når man køber en Chateau Latour (hvis man har råd) eller måske snarere en Chateau Croizet-Bages (5. Cru Bordeaux), så ved man at man får husets bedste vin.

Alle SuperToscaneres fader, Tignanello, er reelt en Chianti Classico Riserva, hvor Sangiovese udgør 85%. Ville det ikke være befriende, hvis den blev markedsført som en sådan, så alle kunne se, hvor stor vin en Chianti Classico kan være?

Så kære toscanske italienere. Følg de regler I selv har lavet og vis hvor stor vin man kan lave med lokale, distinkte druer. Drop "Supervinene" og kald dem ved deres rette DOCG navn, Chianti Classico. Ligesom man gør i Chateauneuf-du-Pape, Margaux, Hermitage, Barolo. Det vil gavne jer på lang sigt og højne det kvalitetsmæssige niveau. Og så ville man som forbruger vide, at når man køber en Chianti Classico, får man det bedste vingården kan præstere.

3 fejltagelser du ikke må begå

Jeg forsøger at bilde mig ind, at jeg har lidt mere forstand på vin end gennemsnitsdanskeren. Desværre holder denne indbilding ikke altid og jeg må indrømme, at jeg har lavet mange fejltagelser, når jeg har købt vin til mig selv. Fejl som jeg egentlig godt kunne undgå, men som jeg alligevel med jævne mellemrum begår.

Fejl nr. 1 – At købe en kasse vin uden at smage den først
Jeg er tilhænger af at købe vin i 6- eller 12 stk. kasser. Men jeg har lært på den hårde måde, at man skal smage før man køber – især hvis det er en større udskrivning, man skal af med. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at smage vin, hvis man køber i forsalg (en primeur). Er man en god kunde, kan det nogen steder lade sig gøre at returnere de resterende 11 flasker, hvis man ikke kan lide den første. Men forsøg at smage først – køb evt. en flaske og vend så tilbage og køb en kasse, hvis du kan lide vinen.

Fejl nr. 2 – Kun at købe vin med 5 stjerner eller med en score over 90 points
Der findes utroligt mange gode vine, der ikke nødvendigvis har fået en strålende anmeldelse fra en dansk eller international vinskribent, herunder mig selv. Og en vin, der scorer 85-89 points, er altså en glimrende vin. Og som regel billigere end 90+ vinene. Og her gælder regel nr. 1 også. Smag på vinen og dan din egen mening.

Fejl nr. 3 – Ikke at turde købe noget nyt
Du kender sikkert typen, der kun drikker italienske vine. Eller en kollega, der sværger til Bourgogne og måske en Bordeaux en gang imellem. Det er der naturligvis ikke noget galt i, men man udelukker mange spændende og store oplevelser. Og i Danmark har vi et kæmpe udvalg af vin fra alverdens lande – fra både store og små importører. Det er ikke alt sammen, der er lige godt – men prøv dig frem. Det er sjovt, alsidigt og lærerigt. Og tænk hvis du opdager en ny vin, der tiltaler dig!