I weekenden er der vinsmagning på Børsen. Ikke en helt almindelig en – der er nemlig tale om vin, der udelukkende er fremstillet efter biodynamiske principper. Der deltager 45 vinproducenter, der alle er medlemmer af foreningen La Renaissance des Appellations. Prisen for deltagelse er i øvrigt kr. 1.250.
Populært sagt er biodynamisk vin økologisk med en overbygning efter den østrigske filosof’s Rudolf Steiners principper. Principper som ikke er videnskabelige men indebærer en spirituel og homøopatisk tankegang. Blandt andet med nedgravning af kohorn fyldt med ko-møg og spredning/gødning med diverse urtepræparater. Skal man tro de biodynamiske producenter er det principper, der giver helt uovertrufne resultater med større balance i vinmarkerne og skaber vine med mere energi – “vine, der synger”, som Søren Frank skrev i Berlingske Tidende. Og det er svært at modsige, at vinene ikke er gode, når der er tale om producenter som f.eks. Peter Sisseck (Pingus), Zind-Humbrecht og Jean-Michel Deiss.
Men skal vi tro på ko-hornene? Jeg mener, der findes en lang række af topvine fra alverdens vindistrikter, der ikke er biodynamiske – sågar ikke en gang økologiske – og som smager fremragende og scorer højt hos vinskribenter verden over. Tag topvinene fra Bordeaux, Barolo, Australien m.m. – alle fantastiske vine, der sikkert også kan synge, uden biodynamik. Jeg er sikker på, at Bordeaux’ topslotte også forsøger at skabe balance i vinmarken og opnår det uden kosmiske evner. Og som Bordeaux-kendere ved, udtrykkes terroir’et flot i disse vine – uden religiøs indblanden.
Jeg har svært ved at falde på halen over en vin, blot fordi den er biodynamisk eller økologisk. Er kvaliteten ikke det vigtigste? Og opnår man ikke kun fremragende kvalitet, hvis man opfører sig ordentligt i både vinmark og vinkælder? Det behøver man vel ikke økologi eller biodynamik for?
Når vinproduktion begynder at blive kosmisk og nærmest religiøs, er vi så ikke for langt ude? Jeg vil gerne betale for kvalitet – men jeg vil da ikke betale ekstra fordi en vinbonde er tiltrukket af en ikke videnskabelig-bevist trosretning. Det virker på mig som om det biodynamiske broderskab er ved at bilde os ind, at stor vin kun kan skabes ved hjælp af ko-horn, månefase, dyreorganer og urter. De har selvfølgelig en god historie – ikke mindst markedsføringsmæssigt. Men skal vi hoppe på den? Eller er det blot kejserens nye klæder endnu en gang…?
Kvaliteten er da selvfølgelig det vigtigste! men Biodymanik betyder ikke ringere kvalitet, men skal ses som en ideologisk overbygning til varen, på samme måde som hvis man køber fairtradetøj, miljøvenligt vaskepulver eller hellere vil støtte en lokal, fremfor en stor mejeriproducent.
Skribenten skriver meget dømmende:
“Det virker på mig som om det biodynamiske broderskab er ved at bilde os ind, at stor vin kun kan skabes ved hjælp af ko-horn, månefase, dyreorganer og urter.”
men der nævnes ikke hvilke virkemidler eller ekesmpler på – hvorfor vedkommende føler dette. ?! Kejserens klæder… tror det ikke. Det er svært at sælge vin, kun fordi det er biodynamisk, men det giver selvfølgelig en ekstra dimension og profil på varen