lørdag 18. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2008 >> Argiano deklassificerer Brunello 2003

Argiano deklassificerer Brunello 2003

På grund af undersøgelsen om at bryde vinloven i Montalcino, har vingården Argiano besluttet, at deklassificere Brunello 2003. Med flere tusinde flasker af 2003 Brunello di Montalcino i kælderen, har Argiano ikke råd til at vente på, at undersøgelsen, om der anvendes andre druer end Sangiovese, er overstået og en tilladelse til eventuelt at sælge vinen foreligger.

I stedet sælges vinen nu om IGT under navnet Il Duemilatre de Argiano. Prisen skulle blive 15% lavere end ellers. Den Brunello, der allerede er solgt og eksporteret, kan dog stadigt sælges som Brunello di Montalcino.

Politiet har indtil nu blokeret for ladninger fra Argiano, Castelgiocondo, Pian dlle Vigne og Castello Banfi, der alle er under mistanke for at blande ikke-sangiovese-druer i brunelloen. Så længe sagen kører, må vinen ikke forlade vingårdene. Vinproducenterne har appelleret og understreget, at de andre druer, der findes på deres vinmarker, anvendes i IGT-vine fra gården og ikke i Brunello.

Men nu kører sagen og skader i øvrigt hele områdets ry og rygte.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*