torsdag 17. oktober 2019
Forside >> Nyheder >> 2009 >> Agostini fundet skyldig

Agostini fundet skyldig

I sidste uge skrev vi at Robert Parker og hans tidligere oversætter, Hanna Agostini, havde droppet sagerne mod hinanden. I denne uge kan vi så fortælle, at Agostini er blevet fundet skyldig i medvirken til bedrageri. Dommen blev afsagt i sidste uge i Bordeaux, hvor Agostini fik et års betinget fængsel.

Hendes medanklagede, Isabel Pinto, fik tre års fængsel og en tredje kvinde, Monique Caro, fik tre måneder, begge betinget, “på grund af den tid, der er gået siden begivenhederne fandt sted.”

Retssagen drejede sig først og fremmest om Isabel Pinto, der var anklaget for falske regnskaber og for at sende fakturaer til kunder for arbejde, der ikke var blevet udført, for derefter at bruge pengene til at købe varer til sig selv og sin familie. Og dette imens hun var administrerende direktør for den hollandsk-belgiske GEENS vin gruppe. Agostini, der arbejdede for GEENS mellem 1999 og 2001, og Caro var anklaget for meddelagtighed i hendes bedrageri. De 12 vinfirmaer, der anlagde sagen har fået tildelt 780.000 € i erstatning fra Pinto og 25.000 € fra de tre kvinder tilsammen.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*