onsdag 20. november 2019
Forside >> Blog >> Åbningsfest med champagne, kager og mentale spil

Åbningsfest med champagne, kager og mentale spil

Da Bake My Day slog dørene op for deres nye butik tæt på København var det med fuldt hus, glade, nysgerrige og kageelskende københavnere, der var mødt op.

Vi i Vinforum stod for leveringen af champagne samt vine til ekstra tilkøb, der skulle støtte de mange varierende smage fra deres populære cupcakes og traditionelle kager. Fra vores side blev det en blanding af de klassiske franske champagner, men også med en ny variation til afprøvelse til de lidt tungere ”desserter”. Vores sammensætning af vinbokse bestod af vin fra både Italien og Frankrig.

Ynja Mist Aradóttir, som er ejer af Bake My Day, kunne efter weekendens åbningsfest berette om udsolgt af kager med de mest populære nye smagsoplevelser i de såkaldte cakepops og amerikansk inspirerede cupcakes. Vigtigst af alt lykkes det for Bake My Day at få booket hele næste måned ind med bestilte kager.

”Det var selvfølgelig meget bedre end vi havde forventet og end vi havde turdet håbe på. Vi havde lavet en del larm og trafik omkring at vi genåbnede efter vores renovering, men det kom da bag på mig, da jeg tog på arbejde, at der stod så mange og ventede i køen. Det gav faktisk et positivt stress, siger Ynja smilende”.

bake my day

Senere på eftermiddagen blev gæsterne tilbudt smagsprøver på seks forskellige smagsvariationer af macarons, hvortil vi i Vinforum bidrog med de rigtige champagner i den søde ende.

Også lidt mentaltræning

Som afslutning på virksomhedens event, stod HH Mentality med Henrik Hjarsbæk i spidsen for et indslag til alle personer omkring den daglige trivsel, stress i hverdagen og på jobbet, at opnå sine mål og drømme samt nøglen til at lykkes med et sundt, afbalanceret og godt liv. Alt dette igennem visuelle præsentationer og gode praktiske og sjove øvelser, der illustrerede hvordan mentaltræning bliver brugt af sportsudøvere og atleter i alle aldre og i alle sportsgrene, samt også hvordan ganske almindelige danskere kan have gavn af at træne den øverste del, nemlig hjernen.

Henrik Hjarsbæk er til daglig ejer af virksomheden HH Mentality, hvor han som sportspsykologisk konsulent og mentaltræner arbejder med sportsudøvere, så de kan præstere deres bedste, når de store kampe og turneringer skal afholdes.

Som gestus for Henriks indslag og fortællinger om den mentale verden, modtog han noget overrasket en af de velkendte Bake My Day kager, selvfølgelig designet i diverse sportstemaer.

hh mentality

Slutteligt fortalte Henrik Hjarsbæk:

Selvfølgelig er det sjovt for mig at bruge min viden og erfaring fra sportens verden ude i erhvervslivet. Det er en ny god og sjov, og særdeles spændende udfordring for mig, som jeg synes giver enorm god mening. Vi oplever jo alle en vis form for pres, både ydre men i særdeleshed også indre pres, såsom forventninger og krav til, hvordan ”jeg” som person/ansat/atlet skal være. Og det er et fællestræk der går igen hos os alle sammen.

Det handler meget forsimplet om, at vi lærer at blive den bedste udgave af os selv, ud fra de kompetencer og umiddelbare ”begrænsninger” som vi har, og ikke lader vores indre stemme, krav og frygt diktere hvordan vi nu ikke må gøre os selv til grin, eller lave fejl eller udsætte os for unødvendige målsætninger. Mentaltræning er en livslang proces, som jeg også selv gør brug af i min hverdag. ”You have to practice what you preach” Det ordsprog prøver jeg også at efterleve.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*